poetica…

TIL EIN VEN

Du stormar fram
vil rive stjernene
og himlane til deg

springande
leande
undrande deg
med barnets
grenselause tillit
og alvor

Du må
du vil
elske
setje alt inn

medan noko bivrar
under brystet:

ein stor angst
over djupa
du anar inni deg
kringom deg

Det vil bere
eller breste

det vil bere!

2 kommentarar til “poetica…”

  1. Eskil seier:

    Hm. Høres kjent ut. Han er “ven” for mange..

  2. arnfinnharam seier:

    Ja, og heldigvis for meg også! :)

Legg att eit svar