TIL EIN VEN
Du stormar fram
vil rive stjernene
og himlane til deg
springande
leande
undrande deg
med barnets
grenselause tillit
og alvor
Du må
du vil
elske
setje alt inn
medan noko bivrar
under brystet:
ein stor angst
over djupa
du anar inni deg
kringom deg
Det vil bere
eller breste
det vil bere!
januar 24, 2008 ved 11:56 am |
Hm. Høres kjent ut. Han er “ven” for mange..
januar 24, 2008 ved 1:24 pm |
Ja, og heldigvis for meg også!